Ca 10cmfrisk ingefær - fintrevet (tilsæt efter hvor stærk ingefærsmag du ønsker i saucen)
2stkMini pak choi eller 1/2 bundt palmekål eller et par håndfulde frisk grønkål - fintsnittet
400mlfuldfed kokosmælk
1-2stor tskkarrypaste (alt efter hvor stærk du ønsker saucen)
2store tskRotisserie chicken rub fra @EpicSpice eller 1 tsk tørret timian og 1 tsk tørret rosmarin
1-2tskgurkemeje
Lidtflagesalt og friskkværnet peber til at smage til med
1stksquash - køres til spiraler (squash-spaghetti) i en spiralizer
1håndfuldfriske bredbladet persille - fintsnittet som drys og pynt
2spskristede pinjekerner som drys og pynt
Tilberedning
Varm ovnen op til 200 grader
Varm olien op i en pande med høje kanter der kan tåle at komme i ovnen. Alternativt bruger du en alm pande og hælder den færdige ret over i et ildfast fad inden det kommes i ovnen - eller du laver simpelthen retten færdig på komfuret. Det kan sagtens lade sig gøre bare du passer på, at saucen ikke brænder på i bunden.
Steg kyllingeoverlårene så skindsiden bliver sprød og gyldenbrun. Sænk varmen, krydr kyllingestykkerne med Rotisserie chicken rub eller tørret timian og rosmarin, flagesalt og friskkværnet peber - og steg kyllingebrysterne videre 5-6 minutter. Tag dem af panden og lav saucen direkte i panden uden at vaske den af for stegerester. De giver nemlig lækker smag til saucen.
Sauter først løgene så de bliver klare og tilsæt herefter hvidløg, ingefær, gurkemeje og karrypaste. Rør det godt sammen og lad det småsimre et minuts tid indtil det dufter skønt af krydderierne.
Tilføj pak choi/palmekål/grønkål og vend det rundt i blandingen. Lad det simre med nogle minutter inden du tilsætter kokosmælken og evt lidt vand, så saucen ikke bliver alt for tyk.Kog kort igennem.
Smag til med salt og friskkværnet peber og tilføj evt ekstra gurkemeje og ingefær hvis du synes.
Læg de stegte kyllingeoverlår tiilbage i saucen og sæt panden ind i den varme ovn indtil kødet er gennemstegt. Stegetiden afhænger af lårenes størrelse og hvor længe du har stegt dem på panden forinden. Tjek med en kødnål, hvor saften skal være helt klar.
Lav imens tilbehøret klar. Lav f.eks. en dejlig sprød salat f.eks. er en spidskålssalat lækker og du finder flere eksempler, hvis du kigger ind under fanen "SALATER". Jeg kører en squash igennem en spiralizer og laver nogle fine squash spiraler som jeg fordeler i den varme sauce, lige når jeg tager kyllingen ud af ovnen.
Drys med frisk bredbladet persille og ristede pinjekerner - rigtig god fornøjelse
TIP: Skal det gå rigtig hurtigt, kan du anvende kyllingefillet eller skære kyllingebryster ud i tern. Så kan du færdiggøre kyllingegryden på komfuret og aftensmaden er færdig på 30 minutter.