1glasrød pesto f.eks. Pesto Rosso fra Coop (190 gram)
2dåserflåede, hakkede tomater
1-2spskEpic Spice "Chipotle Honey Rub" eller lav dit eget blend med chipotle chili, rosmarin, basilikum, røget paprika, salt og friskkværnet peber
1poseTrottole Durumpasta (500 gram)
1-2kuglermozzarella eller 1 håndfuld minimozzarella (du kan også fint bruge anden revet ost som f.eks. rød cheddar, bare osten er velegnet til gratinering)
Tilberedning
Kog pastaen efter anvisning på posen. Hæld vandet fra og dræn for vand i et dørslag. Stil til side indtil de skal vendes i den færdige sauce.
I en ovnfast pande med høje kanter varmes olien op og de fintsnittede løg sauteres til de er klare. Herefter tilsættes de fintsnittede hvidløg, der sauteres med et par minutter.
Tilsæt det hakkede kød og lad det stege med et par minutter under omrøring.
Imens klargøres den gule eller grønne squash ved at skære den i strimler hele vejen rundt med en kartoffelskræller. Stop når du kommer ind til kernerne, dem skal du ikke tage med.Læg strimlerne ned til kødet og lad det stege med.
Tilføj krydderier, rød pesto og rør det hele godt sammen inden du tilsætter de flåede, hakkede tomater.
Lad det koge godt igennem - smag til og juster med flagesalt, friskkværnet peber og evt lidt ekstra krydderiblanding.
Vend nu den færdigkogte pasta i saucen, fordel mozzarellaen eller den revne ost henover og lad retten gratinere under grillfunktionen i ovnen.
Server gerne med en stor blandet salat - dem finder du flere lækre opskrifter på inde på bloggen. Kig under fanen "SALATER"