2kgbagekartofler - find gerne nogle med pænt skræl, så slipper du for at skrælle kartoflerne.
fritureolie - fx vindruekerneolie
Lidtflagesalt
Tilberedning
Start med at vaske kartoflerne grundigt.
Skær dem til pommes frites og læg dem i en skål med rindende koldt vand indtil vandet er helt klart. På den måde skylles stivelsen ud.
Kog imens en gryde vand tilsat salt.
Kog de udskårne kartofler indtil de er lige netop møre og overfladen begynder at krakelere. Løft dem omgående over på en bageplade beklædt med et rent viskestykke.
Lad dem dampe af og stil dem ind i køleskabet 30 minutter til de er helt afkølede og faste i formen.
Varm fritureolien på til ca 140 grader og friter kartoflerne ca 5 minutter til de begynder at tage lidt farve. Det er vigtigt, at kurven/gryden ikke overfyldes - så friter lidt ad gangen.
Løft pommes fritterne over på en bageplade med fedtsugende papir eller et rent viskestykke og sæt dem tilbage på køl 30 minutter.Det er vigtigt, at fritterne får lov at køle helt ned inden de får næste omgang i frituren.
Det er nu tid til anden og sidste gang i frituren. Hæv temperaturen til 190 grader og friter igen en lille portion ad gangen.Det går rigtig hurtigt denne gang, så vær sikker på, at resten af måltidet er klar.TIP: Skal du lave en større mængde fritter eller skal der efterfølgende friteres andre ting, kan du holde dine fritter sprøde og varme ved at varme ovnen op til 200 grader varmluft og opvarme fritterne derinde lige før servering.den sidste gang i friturenDen sidste gang hæves temperaturen til 180-190 grader og her gælder det om at holde godt øje med, at de ikke får for meget.
Drys med flagesalt lige før servering.
Rigtig god fornøjelse!
TIP: Pommes frites er fryseegnede. Når de har fået første omgang i frituren, kan de afkølede pommes frites fryses ned. Så sparer du en masse tid, næste gang du gerne vil servere hjemmelavede pommes frites.
Husk du kan følge mig på INSTAGRAM og på den måde altid holde dig opdateret på, hvornår der kommer nye opskrifter ind på bloggen.