Det skal du bruge til syltede agurker og rødløg (samme lage):
1stkagurk eller 4 mellemstore rødløg
2dlklar eddike
1dlvand
5spskrørsukker
1tskflagesalt eller fint salt
10stkhele peberkorn
Det skal du bruge til de friterede løgringe (ristede løg):
4-5stkmellemstore gule løg
Lidthvedemel
1tskflagesalt eller fint salt
LidtOlie til friturestegning
Tilberedning
Sådan laver du pølsebrød:
Jeg bruger en røremaskine - det er det letteste.
Rør vand, sukker, kardemomme og gær sammen.
Tilsæt lidt af melet og derefter de afkølede smeltede smør og ægget. Rør til en ensartet dej inden du tilsætter saltet og herefter stille og roligt tilsætter det mel, som dejen kan trække.
Lad maskinen klare arbejdet og stop først æltningen, når dejen slipper skålens kanter.
Dæk dejen til og stil den til hævning 1 times tid.Lav imens tilbehøret klar.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 12 nogenlunde lige store stykker.Vil du have helt ens hotdogbrød, kan du veje hele dejklumpen og dele med 12. Vej så dej af til hvert enkelt brød. Måske lidt omstændigt, men det gir altså bare det pæneste resultat.
Form til aflange pølsebrød og lad dem efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i 1/2 time.
Pensl med sammenpisket æg og drys med hvide eller sorte sesamfrø.
Bag brødene ved 200 grader (alm ovn) i ca 12 - 14 minutter.
Sådan laver du syltede sennepsfrø:
Alt puttes i en gryde og koges op 8-10 minutter, hvorefter frø og marinade hældes over på et glas med tætsluttende låg.
Sådan laver du syltede agurker og rødløg
Agurker skæres i fine tyne skiver
Rødløg halveres og skæres derefter i fine tynde skiver.
Lagen bringes i kog og overhældes agurker eller rødløgLav gerne en stor portion og opbevar dem på køl i glas med tætsluttende låg. Så har du nem topping til salater, rugbrødsmadder eller måske en omgang hotdogs snart igen.
Sådan laver du de friterede løg (ristede løg)
Pil løgene og skær dem i skiver - adskil de enkelte ringe.
Læg dem i en skål, drys hvedemel og salt henover og vend det godt rundt med fingrene, så alle ringene er dækkede.
Varm olien op til 180 grader
Med en hulsi lægges en lille portion løgringe ned i den varme olie. Pas på, for det bruser ret kraftigt, så hold fingrene på afstand.
Når løgringene får en brun overflade tages de op og lægges til afdrypning på lidt køkkenpapir. Smag på dem og trænger de til lidt ekstra salt, kan du gi dem et lille drys ekstra imens de stadig er varme.
Sådan samler du din gourmet-hotdog:
Grill pølserne, så de får en gylden og sprød overflade.
Varm gerne brødene på den varme grill
Skær brødene igennem på langs og læg en streg ketchup og god sennep i bunden, pølsen lægges i og der kan tilføjes enstra sennep, ketchup, remoulade eller hvad du holder af.
Top med de friterede løg, syltede agurker, syltede rødløg og dryp de små delikate sennepsfrø henover. Slut af med et frisk drys af karse eller andre friske spirer.