1stkmellemstor aflang sød kartoffel - skrællet og skåret i 1 cm skiver
1brik forkogte kikærter - skyllet og drænet for væde
2håndfuldefintsnittet grønkål
2håndfuldeblandet bladsalat fx ruccola, feldsalat eller salatmix
½håndfuldblandede friske krydderurter - her er der anvendt bredbladet persille, der er groftsnittet
1stkavocado skåret i fine skiver
Lidtolivenolie
Lidtflagesalt, friskkværnet peber, chipotle chili eller røget paprika
1stklime (saften heraf)
Lidtfriskrevne parmesanspåner (kan udelades)
Det skal du bruge til vinaigretten:
4spskmild olivenolie
2spskæblecidereddike
½spskgrov sennep eller dijonsennep
2tskflydende honning
Lidtflagesalt, friskkværnet peber og evt lidt friske fintsnittede krydderurter (jeg brugte lidt rosmarin)
Tilberedning
Start med at lave de sprøde kartofler og kikærter - sådan her:
Tænd ovnen på 200 grader (alm ovn)
Skrub eller skræl den søde kartoffel og skær den i 1 cm tykke skiver. Vend dem i lidt olie og krydderier, så alle flader bliver dækket.
Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca 20 minutter. Tag herefter pladen ud og tilsæt de godt afdryppede kikærter. Vend det hele godt rundt, så kikærterne også får gavn af både olie og krydderier. Stil bagepladen tilbage i ovnen og fortsæt bagningen i yderligere 20 minutter eller indtil de søde kartofler er møre og kikærterne sprøde.Pas på de søde kartofler ikke blir sorte på kanterne!Tag dem ud og lad dem kølelidt af.
Sådan samler du salaten:
Fordel den fintsnittede grønkål, friske krydderurter og bladsalat på et stor fad. Er bladsalaten i store stykker, kan du med fordel rive den - ikke snitte - i mindre og mere mundrette stykker.
Skær avocadoen i fine skiver og fordel den henover salaten. Dryp med limesaft, så avocadoen ikke blir brun og kedelig.
Fordel de bagte søde kartoffelskiver og kikærter i små grupper oven på salaten. Lad dem ligge øverst, så de bevarer deres sprødhed.
Pynt med mikrogrønt hvis du har det. Jeg har på fotoet brugt rosenradiser, der smager skønt af små friske radiser og så har de en fantastisk dejlig farve, der pynter i enhver salat.
Drys til aller sidst lidt hvid sesam over og riv evt lidt parmesan-spåner henover.
Ofte vil man vende salaten i vinaigretten eller anden form for dressing. Men her vil det ødelægge sprødheden i de søde kartoffelskiver og kikærter. Derfor serveres den ved siden af i en lille skål.
Sådan laver du en nem vinaigrette:
4 spsk mild olivenolie, 2 spsk æblecidereddike eller hyldeblomsteddike, 1/2 spsk grov sennep, 2 tsk flydende honning, flagesalt, friskkværnet peber og evt lidt fintsnittede friske krydderurter (jeg har her brugt rosmarin) fyldes i et glas, sæt skruelåget godt fast og ryst kraftigt indtil alt er blandet godt sammen.