1stk.lammekølle (min vejede ca 1.6 kg) og helst fra dansk lam.
2-3spskramsløgspesto eller anden pesto tilsat ekstra hvidløg
1spskLamb Rub fra Epic Spice eller lav din egen krydderiblanding af rosmarin, revet øko-appelsinskal, oregano, hvidløg, salt og friskkværnet peber
1stkøkologisk appelsin
Tilberedning
Sådan gør du:
Start dagen i forvejen med at skylle lammekøllen under koldt vand og dup den tør med køkkenpapir.
Fordel ramsløgspesto eller anden pesto tilsat ekstra hvidløg om hele lammekøllen, læg den i en stor frysepose, luk den til og stil den på køl til dagen efter.
Varm ovnen op til 225 grader
Tag den marinerrede lammekølle ud af posen og læg den over på en stor pande eller ovnfast fad.
Fordel krydderierne på lammekøllen og sæt stegetermometeret ind på det tykkeste sted.Indstil termometeret til 70 grader
Sæt lammekøllen ind i ovnen og lad den brune inden du sænker ovn-temperaturen til 160 grader.Du kan også gøre som jeg - brune lammekøllen godt af på panden i lidt smør eller olivenolie og så sætte den direkte ind i ovnen.
Skær appelsinen halvt over og dryp saften ud over lammekøllen. Lad resterne stege med eller rist skærefladen på panden.
Når kernetemperaturen når 70 grader tar du lammekøllen ud af ovnen og lader den hvile i 10-15 minutter.
Skær de første skiver for og lad evt. resten af lammekøllen ligge på et stort bræt eller serveringsfad sammen med det valgte tilbehør. Det ser både smukt og indbydende ud.
Rigtig god fornøjelse!
Forslag til tilbehør:Kartoffelbåde: Jeg valgte at servere kartoffelbåde til og dem puttede jeg ind sammen med lammekøllen og de var færdige samtidig. Stegte grønne asparges: Derudover serverede jeg stegte grønne asparges og tzatziki til. De grønne asparges ristet ganske kort på panden i lidt olivenolie og drysses med flagesalt.Opskrift på tzatziki finder du inde på bloggen under de langtidsbraiseret lammeskank.Bagte hvidløg er også en mulighed og deres fine milde hvidløgssmag passer perfekt til lammekød. Også den opskrift finder du inde på bloggen.Salater hører altid til på vores middagsbord og du kan inde på bloggen finde mange dejlige salater, dressings og toppings.Focacciabrød med pynt - gør det hele lidt festligere!