1håndfuldbredbladet persille - fintsnittet (som drys)
2-3spskcreme fraiche 18% (serveres i en skål ved siden af)
1stk.avocado skåret i tynde skiver (til servering)
1stk.lime skåret i både (til servering)
Tilberedning
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 225 grader varmluft
Brug en pande/stegegryde, der tåler ovn. Har du ikke en sådan, kan du hælde den færdige ret over i et ildfast fad inden den skal gratineres. Start med at stege kyllingekødet i lidt olivenolie. De behøver ikke være helt gennemstegt, da det får den sidste tilberedning i saucen. Når de har fået stegeskorpe sænkes varmen og krydderiblandingen tilsættes. Vend det godt rundt og lad det stege med et par minutter.Tag kyllingestykkerne over på en tallerken. Du skal ikke vaske stegegryden/panden af, da der sidder stegerester tilbage, der giver god smag til saucen.
Tilsæt om nødvendigt lidt ekstra olivenolie og steg løg, bacon, hvidløg og champignoner.
Sænk varmen og tilsæt broccolirisene og lad dem stege med nogle minutter under omrøring.
Tilsæt salsa-saucen og herefter kyllingestykkerne og den saft, der evt ligger tilbage i tallerkenen.
Smag til og juster evt med ekstra krydderier, salt og friskkværnet peber.Lad det koge ved svag varme indtil broccolirisene er møre.
Riv kuglemozzarellaen i mindre stykker og riv den røde cheddar henover og giv det et drys fintsnittet bredbladet persille.
Sæt panden/stegegryden ind i ovnen og lad osten smelte og få en fin gyldenbrun overflade.
Skær avocadoen i fine skiver og limfrugten i både. Hæld creme fraiche over i en lille skål
Tag den færdige enchilada ud af ovnen og pynt med avocado og limebåde.Server med creme fraiche og stil gerne en lækker ost og et rivejerne ind på bordet, så alle har mulighed for at tilføje ekstra ost.Server også gerne en blandet salat ved siden af.Rigtig god fornøjelse!