Start med at koge en portion perlebyg som anvist på posen og lad dem gerne køle lidt af.De smager efter min mening bedst, når de har stået natten over på køl.
Steg på en varm pande og uden fedtstof de kvarte champignoner. De skal gerne få en fin gylden farve og smide det væde, de evt vil afgive.
Tilsæt så de fintsnittede løg og hvidløg og lad det stege lidt med til de bliver klare.Krydr med salt og friskkværnet peber
Tilsæt de kogte perlebyg og vend det hele godt sammen.
Tilsæt lidt efter lidt fløden. Se hvor meget perlebyggene suger og stop, når retten er cremet uden at være direkte våd.Det er meget forskelligt, hvor meget væde perlebyggene optager. Mangler den væde, kan du tilsætte lidt bouillon i stedet for fløde.
Riv lidt friskrevet parmesan henover og vend det rundt sammen med lidt finthakket persille
Server med grofthakkede hasselnødder, lidt ekstra fintsnittet persille og et ekstra drys friskrevet parmesan.Stil evt en humpel parmesan samt et lille rivejern med ind på bordet, så alle selv kan forsyne sig med ekstra parmesan efter lyst og behov.