425gramlunkent vand (håndvarmt)(Alt efter tørheden af dit mel, skal du bruge lidt ekstra vand. Dejen skal være som tyk grød.)
1tskhonning
5spskolivenolie (2 spsk til dejen og 2 spsk til bagepapiret)
6gramtørgær
500grampizzamel (Tipo 00)
10gramfint salt
Topping:
Lidtolivenolie
Lidtfrisk rosmarin
Lidtflagesalt(Du kan IKKE bruge groft salt eller fint salt!)
Tilberedning
Pisk vand, tørgær, honning og salt godt sammen og rør herefter pizzamel og olivenolien ind, så du får en nogenlunde jævn dej.
Dæk dejen til med låg eller plasticpose og lad den hvile 15 minutter et lunt sted.
Lav herefter første omgang stretch and fold (se evt opslaget med Stretch and fold)Sådan gør du: Træk op i dejen i den ene side af skålen og fold den ind over sig selv. Drej skålen og gentag ialt fire gange, så du når hele vejen rundt. Saml dejen til en kugle og dæk skålen til igen.Lad igen dejen hvile et lunt sted 15 minutter inden du gentager.
Efter 3. og sidste omgang stretch and fold dækker du skålen til og lader dejen hæve et lunt sted 1 1/2 time eller til den er næsten fordoblet.
Hæld dejen ud i en bradepande, der er beklædt med bagepapir, der er dryppet godt med olivenolie. Nu skal dejen foldes (se evt video). Du folder dejen 1/3 ind over sig selv fra oven og ned og gentager fra neden og op. Nu har du en aflang dej, som du drejer så den ligger på langs i bradepanden. Tag fat i dejen og vend den, så samlingerne ligger nedad.
Dæk dejen til og stil den til sidste hævning 1 1/2 time et lunt sted.
Varm ovnen op til 230 grader , dryp en god olivenolie henover dejen og tryk med forsigtige fingre små fordybninger i dejen. Drys med frisk rosmarin (masser dem med lidt af olien fra dine fingre, så de ikke brænder på) og drys med flagesalt.Bag brødet på nederste ribbe i ca 20 minutter til brødet er gennembagt og har fået en smuk gylden og sprød overflade.
Lad brødet afkøle en smule og server det som snack eller til frokost, som sandwichbrød eller lækkert tilbehør til salater, supper og gryderetter.