Grillspyd med kylling og grøntsager med ruccola pesto
Antal 4personer
Ingredienser
8stktræ grillspyd
400gramkylling- eller kalkunbryst skåret i mundrette stykker
Lidtolivenolie
2tskRotisserie Chicken Rub eller en hjemmelavet krydderiblanding af: tørret timian og oregano, hvidløg, løgpulver og evt lidt friskrevet citronskal
Lidtflagesalt og friskkværnet peber
1stkrødløg skåret i store både
1stkrød peberfrugt - uden kernehus og skåret i mundrette tern
1stkgul eller orange peberfrugt - uden kernehus og skåret i mundrette tern
lidtgrøn pesto(Har du prøvet min ruccola pesto? Den passer perfekt til kalkun grillspyd)
Lyst til at lave ruccola pesto...? Så skal du bruge:
1.5dlolivenolie af god kvalitet
2håndfulderuccolablade
1håndfuldfriske basilikumsblade
2fedhvidløg
¾dlfriskrevet parmesan
¾dlpinjekerner (tørristes et par minutter på en pande)(Alternativt kan du bruge: Græskarkerner, cashewnødder, mandler eller solsikkekerner)
Lidtfintrevet citronskal og lidt af saften til at smage til med
1spskflydende honning
Lidtflagesalt og friskkværnet peber til at smage til med
Forslag til tilbehør:
1portionovnbagte parmesan kartofler
1portionblandet grøn salat
Lidtaf den lækre ruccola pesto
Tilberedning
Har du tid, så lav marinaden ved at røre olien op med krydderierne og læg kalkunkødet til marinering nogle timer på køl.Har du ikke tid, så samler du spyddene ved at fordele kylling/kalkun og grøntsager på grillspyd.Tip: Bruger du spyd af træ, så læg dem i lidt vand nogle minutter forinden. Så slipper du for at de brænder.
Lav ruccola pestoen ved at blende alle ingredienser UNDTAGEN olivenolie til en grov konsistens. Først herefter rører du olivenolien i. Smag til med friskrevet citronskal, citronsaft, flagesalt og friskkværnet peber.
Varm grillen eller grillpanden op til medium varme.Læg grillespyddene på og pensl med marinaden. Vend grillspyddene hyppigt og pensl ved hver vending, så de ikke brænder fast.Grill til kylling/kalkunkødet er gennemstegt (det skal være hvidt inden i).
Løft de færdige kalkunspyd over på et serveringsfad og dryp lidt af den lækre ruccola pesto henover. Resten af pestoen stille med ind på bordet.Server med blandet salat og f.eks. lækre ovnbagte parmesan kartofler eller kartoffelsalat med ruccola pesto (så kan du nøjes med at lave ruccolapestoen en gang)