1-2spskMascarpone(Rør den gerne op med lidt løgpulver, hvidløgspulver, flagesalt og friskkværnet peber eller et pizzakrydderi)
LidtPizzakrydderi f.eks. fra EpicSpice
1-2stkRå kartofler skåret i papirstynde skiver
Lidtfriske krydderurter som f.eks. oregano, basilikum, rosmarin eller timian - fintsnittede
Lidtflagesalt og friskkværnet peber
Lidtfriskrevet parmesan
Lidtrødløg skåret i tynde skiver
EvtlidtParmaskine, seranoskinke eller bacontern
Semulje (durummel) til at drysse på bordet og pizzaspaden for at undgå at dejen klistrer fast
Lidtgod olivenolie til at dryppe på den færdige pizza
Tilberedning
Varm ovnen op til højest mulige temperatur med en pizzasten/pizzaplade en time før du skal bage pizza. Det er vigtigt, at du gir ovnen god tid til at varme op, så også pizzastenen opnår den høje temperatur.
Rør mascarponen med krydderier og lad den gerne trække lidt inden du skal bruge den. På den måde, får de tørrede krydderier lov til at "folde sig ud".
Drys pizzamel eller semulje ud på bordet og på bagespaden. Jeg bruger altid semulje fordi jeg så undgår, at dejen klæber fast til bord og spade.
Jeg beregner ca 160 gram dej pr pizza
Undlad at mase dejen alt for meget og brug rigeligt med semulje både under og ovenpå. Start med at presse drejen ud i en rund form med fingrene og brug herefter en rullepind (kagerulle) ved at du starter på midten og arbejder opad, fra midten og nedad.Drej pizzaen en halv omgang og gentag. Sådan bliver du ved indtil pizzaen har den ønskede størrelse. Oplever du at rullepinden klistrer fast eller dejen klistrer fast til underlaget, må der ekstra semulje til. Jeg foretrækker at lægge bunden over på pizzaspaden og først herefter komme fyldet på. Bunden blir ret tung og går derfor nemt i stykker, når den skal flyttes rundt med.
Smør bunden med mascarponecremen og læg de ultratynde kartoffelskiver i et enkelt lag henover bunden. Top med friskrevet parmesan, rødløg og evt lidt serano, parma eller bacon. Krydr med flagesalt og friskkværnet peber.
Sæt pizzaen ind i den brandvarme ovn og bag den til bunden er sprød og gylden.Tag den færdigbagte pizza ud af ovnen og drys med friske krydderurter, pizzakrydderi og dryp evt lidt rigtig god olivenolie henover.