5tykke skiverFuldkornsrugbrød af rigtig god kvalitet
LidtPhiladelphia naturel (som erstatning til smør)
4stknye danske kartofler - kogt og afkølet helt
½bundtgrønne asparges - gerne de tynde
1stkæg - pocheret (se min nemme guide her på bloggen)(Kan erstattes af et æg kogt "smilende" eller spejlæg, hvis du foretrækker det.)
1storavocado skåret i skiver
½stkblomkål - skåret i store mellemstore buketter
2stkcherrytomater skåret i skiver
Tilbehør:
1portionløvstikke mayo (opskrift her fra bloggen)
1portion lynsyltede rødløg: Saften af 1 citron eller lime rørt med 2 tsk rørsukker. Snit 1 rødløg i tynde skiver og vend det i citronsaften. Lad det blot trække et par minutter, så er de klar
1portionhjemmelavede ristede løg: Lidt smagsneutral olie varmes op, 1 alm løg skæres i skiver og ringene vendes i hvedemel blandet med salt og peber. Læg dem ned i den varme olie og steg dem gyldne og sprøde. Afdryppes på køkkenpapir.
1bakkekarse
Lidtpurløg
2stkradiser skåret i tynde skiver
Lidtflagesalt og friskkværnet peber
Tilberedning
Sådan tilbereder du blomkålen:
Start med at bage eller stege blomkålen:Bagt blomkål: Vend blomkålsbuketterne i lidt olivenolie og læg dem over på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med flagesalt og friskkværnet peber og bag dem ved 200 grader til de er gyldne og møre. Bagetiden afhænger af hvor store blomkålsbuketterne er, så du må lige mærke efter.Stegt blomkål: Varm en pande op med halvt olie og halvt smør og læg blomkålsbuketterne med snitfladerne nedad indtil de har taget farve. Herefter vendes de og varmen sænkes. Lad dem stege til de er flot gyldne og møre.
Herefter rister du de grønne asparges i stegeresterne. De skal blot ristes et par minutter, så de stadig har bid uden at være helt rå.
Sådan laver du hjemmelavede ristede løg:
Varm lidt smagsneutral olie op i en gryde.Snit løget i tynde ringe og vend dem i en blanding af hvedeml, flagesalt og friskkværnet peber. Ryst det løse mel af og læg dem lidt ad gangen ned i den varme olie. Pas på med at fylde for meget i gryden, da olien bruser op, når du putter løgene ned.Lad dem stege til de er gyldne og læg dem herefter over på lidt køkkenpapir.Får du nogle til overs, kan de opbevares i en lufttæt beholder på køl.
Tilbered ægget - enten som pocheret eller kogt smilende eller som spejlæg alt efter hvad du foretrækker.
Skær rugbrødet ud i tykke skiver, skær de kogte og helt kolde kartofler i skiver og snit avocadoen i skiver (dryp den evt med lidt citronsaft, så den ikke blir misfarvet)
Sådan laver du smørrebrød med kartoffel og stegt blomkål:
Rugbrød smøres med et gavmildt lag Philadelphia naturel. Læg skiver af kogte kolde kartofler lagvis henover hele brødet og fordel lidt stegte blomkål henover. Slut af med lynsyltede rødløg, karse, frisk esdragon, lidt flagesalt og friskkværnet peber. Fyld lidt løvstikke mayo i en sprøjtepose og klip et ganske lille hul - læg små klatter af den smukke og meget smagsfulde mayonnaise rundt omkring.
Sådan laver du smørrebrød med kartoffel:
Rugbrød smøres med et gavmildt lag løvstikke mayo. Læg skiver af kogte kolde kartofler lagvis ovenpå. Slut af med radiser, lynsyltede rødløg, ristede løg, karse og lidt fransk esdragon, lidt flagesalt og friskkværnet peber.
Sådan laver du smørrebrød med grønne asparges/avocado og æg:
Rugbrød smøres med et gavmildt lag Philadelphia naturel. Læg et lag ristede grønne asparges henover brødet og læg avocadoskiverne ovenpå. Top med pocheret æg, løvstikke mayo, karse, flagesalt og friskkværnet peber.
Sådan laver du smørrebrød med avocado og tomat:
Rugbrød smøres med et gavmildt lag Philadelphia naturel. Læg skiver af 1/2 avocado henover brødet og top med cherrytomater, syltede rødløg, karse, flagesalt og friskkværnet peber.
Sådan laver du smørrebrød med stegt blomkål:
Rugbrød smøres med et gavmildt lag løvstikke mayo. Fordel de stegte blomkålsbuketter henover brødet og top med syltede rødløg, karse, flagesalt, friskkværnet peber og små toppe af løvstikke mayo.
Håber du vil nyde de grønne stykker smørrebrød - rigtig god fornøjelse!