8stksmå majstortillas 14 cm i diameter (jeg beregner 2 stk pr person)
2stktrægrillspyd (bruges til at holde formen)
500gramkyllingefilet
Lidtolivenolie til at stege i
1spskTørret krydderi f.eks. Rotisserie Chicken Rub fra EpicSpice eller Taco Krydderimix fra Urtekram(Skal kyllingen være hot, tilsættes lidt chiliflager)
1posefrisk blandet salatmix gerne med gulerødder
1glassalsa medium styrke
250gramfriskrevet rød cheddar eller Gauda
1posetortillachips
Guacamolecreme:
2stkavocado
2spskcreme fraiche eller græsk yoghurt
3-4fedhvidløg - knust
Lidtcitronsaft
Lidtflagesalt og friskkværnet peber og evt chiliflager
Lynsyltede rødløg:
2stkrødløg - skåret i tynde skiver
1stkcitron (saften)
2tskrørsukker eller sukrin gold
Tilberedning
Sådan laver du de lynsyltede rødløg:
Skær rødløgene i meget tynde skiver.Rør citronsaft og sukker sammen og når sukkeret er opløst vendes rødløgsskiverne grundigt i saften. I løbet af ganske kort tid ændres farven og er klar til brug. Trækketid 10 minutter.
Sådan laver du guacamolecremen:
Har du en blender, kan du lægge alle ingredienserne i blenderglasset og køre dem til en ensartet konsistens. Smag til med citronsaft, flagesalt og friskkværnet peber.Alternativt moser du avocadoerne med en gaffel og rører dem sammen med creme fraiche og knust hvidløg. Smag til med citronsaft, flagesalt og friskkværnet peber.Dryp gerne lidt citronsaft henover den færdige creme, så den beholder den smukke grønne farve.
Tænd ovnen på 200 grader
Varm olivenolie op i en pande og steg kyllingefileterne til de har en fin gylden stegskorpe. Sænk varmen og lad dem stege færdigt.Krydr dem godt og så er de klar!
Fold hver majstortilla som et u og stik et trægrillspyd igennem ca 2 cm fra den øverste kant. Jeg kan have 4 på hvert spyd. Spydene gør at de både er lettere at håndtere og holder taco-formen efter bagningen. Så er de meget lettere at putte fyldet i.Sæt dem ind i den varme ovn og lad dem bage til de er gyldne og sprøde. Løft dem ud af den varme ovn og træk forsigtigt træspydene ud.
Fordel fyldet i hver tortilla og slut af med lidt salsa, guacamolecreme og top med lidt af de syltede rødløg og friskrevet ost.
Stil ekstra topping ind på bordet i små skåle og en skål tortillachips, så alle selv kan forsyne sig.