Varm ovnen med en bagesten op til 250 grader i god tid inden bagningen. Husk pizzastenen tager længere tid om at opnå den høje temperatur end ovnen.
Sådan laver du tomatsaucen:
Varm olivenolien op i en gryde og svits løg og hvidløg til de blir blanke.
Tilsæt de flåede hakkede tomater, krydderierne og rørsukkeret og lad det koge i ca 30 minutter til saucen tykner.
Smag til med salt og friskkværnet peber og stil saucen til side
Sådan laver du Bic Mac Dressing:
Hak de syltede agurker meget fint.
Rør mayonnaise, sennep, ketchup, hvidvinseddike og krydderierne sammen og tilføj de finthakkede syltede agurker.
Rør det godt sammen og smag til med salt og friskkværnet peber.
Sådan samler du pizzaen:
Del dejen i 4 kugler og rul dem ud til 4 tynde bunde
Smør hver pizzabund med tomatsaucen og fordel lidt af den revne cheddar henover.
Fordel herefter små kugler af den rå hakkede oksekød rundt omkring og slut af med at fordele resten af osten henover.
Bruger du pizza seasoning behøver du ikke krydre mere, men ellers er det godt at drysse bare en smule flagesalt og friskkværnet peber på pizzaen inden du bager den.
Bag pizza'en til bunden er sprød og osten er smeltende varm og lækker.
Tag pizzaen ud af ovnen og fordel den fintsnittede iceberg, friske basilikumsblade, løg og Bic Mac dressingen henover.