1-2portionerpommes frites - se på bloggen, hvordan du laver de perfekte pommes frites
1kgkuller-, kulmule-, havkat- eller torskefillet (uden skind og ben)
Lidtsalt
5spskhvedemel
Fritureolie
Bierbatter (øldej):
140gramhvedemel
2tskbagepulver
Lidtsalt
33cløl - gerne en mørk
Moshy peas - ærtemos:
450gramfrosne ærter der tøes op og gives et let opkog
½håndfuldfriske mynteblade - fintsnittede
75gramsmør
½stkcitron - saften heraf
Lidtsalt og friskkværnet peber til at smage til med
Tatarsauce:
200gramMayonnaise
2store spskCreme fraiche 18%
2 spskKapersbær - fintsnittede
3spskCornichoner - fintsnittede
1-2spskBredbladet persille
2tskDijonsennep
LidtCitronsaft - til at smage til med
Lidtrørsukker, salt og friskkværnet peber til at smage til med
Tilberedning
Chips:
Start med at lave pommes frites.De kan varmes op i ovnen ved 200 grader enten varmluft eller alm ovn med døren på klem.
Fish:
Bierbatter (øldejen) samles ved først at røre de tørre ingredienser sammen. Pisk herefter lidt efter lidt øllen heri og pisk indtil der ikke er klumper i dejen. Dejen må ikke være for tyk, så kan den ikke sidde ordentlig fast under friteringen. Den skal være flydende uden at være direkte vandig.Lad den hvile 30 minutter inden brug.
Start med at drysse lidt salt på begge sider af fiskene og lad dem hvile nogle minutter.
Varm imens fritureolien op i enten en friturekoger eller gryde - 180 grader
Vend herefter fiskene i hvedemel og herefter over i bierbatter. Hvedemelet gør, at bierbatter (øldejen) klæber bedre fast, så spring ikke denne del over.
Jeg bruger en langskaftet metaltang, som jeg løfter fisken ned i kurven med uden at den lægger sig på bunden. Så holder jeg fast i fisken indtil den har dannet stegeskorpe. På den måde undgår jeg, at den brænder fast på bunden af kurven.
Friter indtil fisken er sprød og lækker gylden.
Læg den over på fedtsugende papir og fortsæt med resten af fisken.
Moshy peas - ærtemos:
Kog de frosne ærter ganske kort i letsaltet vand. Dræn vandet fra og tilføj smør, fintsnittede mynteblade. Blend med en stavblender og smag til emd citronsaft, salt og friskkværnet peber.Lad den stå i gryden med låget på, så den holder sig lun til servering.
Tatarsauce:
Blend alle ingredienserne og smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber. Du må endelig kun blende ganske kort tid ellers bliver saucen meget tynd.Alternativt:Rør mayonnaise og creme fraiche sammen og vend de fintsnittede kapersbær, bredbladet persille og cornichoner i.Smag til med dijonsennep, citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Servering:
Varm pommes frites op og server med de sprøde fisk sammen med moshy peas og tatarsaucen.Læg evt lidt citronbåde omkring - og nyd det!Rigtig god fornøjelse!
Husk du kan følge mig på INSTAGRAM. På den måde kan du altid holde dig opdateret på, hvornår der kommer nye opskrifter ind på bloggen.